Ny rapport for FødevareBanken med forbedret metode

Økonomer Uden Grænsers seneste rapport for FødevareBanken med nye tal fra 2020 er netop udgivet.

FødevareBanken bekæmper både madspild og madfattigdom ved at indsamle overskudsmad fra supermarkeder og fødevareproducenter, for derefter at fordele det til organisationer, der arbejder med socialt udsatte.

Økonomer Uden Grænser har siden 2014 årligt beregnet de samfundsøkonomiske gevinster ved FødevareBankens arbejde.

Den nye rapport viser, at Fødevarebanken i 2020 indsamlede 1.377 tons overskudsmad, hvilket svarer til 32.792 enkeltpersoners årlige madspild. I stedet for at blive kasseret, blev den indsamlede mad i stedet til over 3,4 millioner måltider. Ved at bruge overskudsmaden frem for at producere ny mad, sparede FødevareBanken samfundet for udledning af 1.274 tons CO2. En almindelig personbil skulle køre over 9,8 millioner kilometer – svarende til 245 gange rundt om jorden – for at udlede samme mængde CO2.

Samlet set fik samfundet – alene i 2020 – mindst 1,95 kr. igen for hver krone investeret i FødevareBanken.

I år har metoden desuden fået et grundigt eftersyn, der har ført til ændringer, der gør resultatet endnu mere pålideligt. F.eks. er der frem for udelukkende at se på, hvad FødevareBanken gør med overskudsmaden, blevet set på, hvad alternativet have været og, hvad gevinsten for samfundet kunne have været i dette tilfælde. En del af maden ville formentligt være blevet omdannet til biogas, som kunne fortrænge brugen af fossile energikilder som gas og olie. Denne potentielt missede gevinst er derfor blevet fratrukket den CO2-udledning, som FødevareBankens indsats forhindrer i form af mindre nyproduceret mad samt værdien af denne CO2-nedbringelse. Desuden har vi indført en mere konservativ antagelse om, hvor meget af den mad, som modtagerorganisationerne modtager, der nedbringer organisationers indkøb af ny mad. Hvor vi tidligere har antaget at den modtagne mad erstattede indkøb af ny mad 100 pct. har vi i den nye rapport kun antaget at 50 pct. af den modtagne mad erstatter indkøb af ny mad.

Derudover er der siden vores første rapport for FødevareBanken blev udgivet i 2014 sket meget på området, f.eks. i forhold til udregninger af fødevarers klimaaftryk. Bl.a. har CONCITO udgivet Den Store Klimadatabase, hvor det er muligt at finde udledningen af CO2-ækvivalenter på meget detaljeret niveau. Det har gjort det muligt at beregne et meget mere præcist estimat for, hvor meget reduktionen af CO2-ækvivalenter FødevareBankens arbejde medfører.

Endelig har vi også kigget på vores prisberegning af fødevarerne. Da vi lavede den første rapport i 2014, indsamlede vi en masse priser på, hvad forskellige fødevarer kostede i discountsupermarkederne. For at undgå det omfattende arbejde med at indsamle priser hvert år, har vi fremskrevet priserne med inflationsudviklingen ved hjælp af forbrugerprisindekset. Men da prisen på fødevarer er steget mere end det samlede prisindeks, har fremskrivningen være mindre og mindre retvisende for hvert år. I stedet har vi i år fremskrevet priserne individuelt for hver enkelt fødevaretype, så værdien af den samlede mængde fødevarer, FødevareBanken har indsamlet nu er mere præcis.

Find den nye rapport samt rapporterne fra de foregående år her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *