Weekendavisen bragte i sidste uge artiklen »Gode hensigter« på forsiden. Den indeholder en kritik af Økonomer Uden Grænsers evaluering af projektet Headspace, som blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har støttet. Kritikken gik på, hvorvidt man kan måle den sociale værdi af, at unge brugere af Headspace oplever at være mindre ensomme, depressive, stressede og angste, og at de føler en højere grad af personlig balance og trivsel.
En grundlæggende misforståelse i kritikken er, at målingen af innovative sociale indsatser foregår anderledes end forskning i sundhedssektoren. Kritikken bygger desværre på manglende research på området, herunder samtale med relevante aktører, såsom de donorer der i sidste ende efterspørger vores evalueringer. Vi er dog glade for at åbne op for en vidensbaseret dialog om emnet.
I artiklen kritiseres målinger uden kontrollerede randomiserede eksperimenter og registerbaserede data. Dette er dog et urealistisk og uhensigtsmæssigt mål for en mindre organisation, der arbejder med psykisk trivsel. For det første vil en sådan måling normalt tage tre til fem år og koste en til halvanden million kroner, hvilket er fuldstændig urealistisk for en mindre organisation. For det andet har danske registre meget begrænsede oplysninger om psykisk trivsel, hvorfor selv Sundhedsstyrelsen benytter spørgeskemaer (perceived stress scale). At kritisere brugen af selvrapporterede data på det psykiske område er meningsløst, da det oftest er den data, som er tilgængelig.
Virkeligheden er, at organisationer og donorer i høj grad efterspørger evalueringer, der bygger på internationalt anerkendte og transparente metoder for social værdisætning – som den Økonomer Uden Grænser anvender. Vores tilgang møder sociale organisationer, der hvor de er, og med den data, de har tilgængelig.
Vores metode muliggør systematisk læring gennem en dataunderstøttet forandringsteori, som er et naturligt næste skridt oven på de kvalitative og narrative evalueringsformer, der traditionelt har været anvendt af organisationerne. I sociale projekter er brugen af forandringsteori og måling af forandringer så tidligt som muligt helt central, først og fremmest for at sikre at projektet har den ønskede effekt og derudover for at maksimere den ønskede effekt ved justeringer af indsatsen.
Økonomer Uden Grænsers metode bygger på det ledende arbejde inden for social værdisætning. I Storbritannien nedsatte regeringen i 2009 en kommission, som udgav manualen »A guide to Social Return On Investment«. Manualen dækker tre områder: 1) forandringsteori, 2) effektmåling og 3) værdisætning af social værdi. Det er denne manual, Økonomer Uden Grænser benytter. Fordelen ved at arbejde ud fra denne manual er, at alle trin og antagelser lægges frem fuldstændigt transparent, hvilket ikke stod klart i artiklen fra Weekendavisen. Denne metode er nu så anerkendt, at den også benyttes af ledende universiteter, såsom Berkeley, Stanford, Washington State University og mange flere (se for eksempel WSIPP-modellen).
Socialministeriets sociale værdisætningsmodel (SØM) bygger på dette arbejde. Metoden må anses for at være grundstenen i arbejdet med social værdisætning. Vi må erkende, at Kræftens Bekæmpelses sundhedsøkonom ikke kender til dette arbejde. Vi mener, at der gøres et kæmpe stykke arbejde af sociale organisationer, fonde, Socialministeriet, kommuner og forskere for at udvikle og måle forebyggende indsatser. Når målet er at belyse den sociale værdi af nye innovative løsninger, så er det vigtigt at møde organisationer, hvor de er og benytte den data, de realistisk kan skaffe.