Samfundet får 9 kr. igen for hver krone, der investeres i Projekt UNIK, der støtter tidligere anbragte børn og unge i overgangen til voksenlivet.
Der er mange udsatte unge, der lever på kanten af det øvrige samfund. En del af de udsatte unge får ikke en uddannelse, eller tilknytning til arbejdsmarkedet. I de mest alvorlige tilfælde er der også tale om unge, der kommer ud i kriminalitet, stofmisbrug eller hjemløshed. Et liv på kanten af det øvrige samfund giver først og fremmest et mindre tilfredsstillende liv for den enkelte, men det er også forbundet med store omkostninger for velfærdsstaten.
Projekt UNIK er en helhedsorienteret indsats, målrettet tidligere og nuværende anbragte unge mellem 18 og 30 år, der vurderes at have behov for støtte i overgangen til voksenlivet og derved øge målgruppens inklusion, både i det sociale liv, samfundslivet og arbejdslivet.
Økonomer Uden Grænser udarbejde i 2018 et forecast på værdien af en fremskrevet effekt af Projekt UNIK for de 49 tidligere anbragte unge, der startede på Projekt UNIK hold 1 ved årsskiftet 2015/16. I denne analyse evaluerer vi projektet på baggrund af den faktiske udvikling, der har fundet sted fra 2015-2020.
Undersøgelsen viser, at 65 pct. af de unge var på overførelsesindkomst, da de startede i Projekt UNIK hold 1 ved årsskiftet 2015/16. Endvidere havde 53 pct. en eller flere psykiatriske diagnoser og ca. 10 pct. havde misbrug. Analysens resultater, som er baseret på data om udvikling hos de unge fra 2015 til 2020, viser bl.a. at 74 pct. opnår bedre trivsel og selvværd, 68 pct. oplever reduceret ensomhed og isolation og 63 pct. oplever, at har de har fået et stort og godt social netværk. Denne udvikling giver et godt grundlag for yderligere udvikling af nødvendige sociale kompetencer, som muliggør, at de unge kan udvikle faglige kompetencer gennem uddannelse, praktik, og derved komme i beskæftigelse. I 2020 ses det, at næsten halvdelen af de unge er kommet i beskæftigelse (43% i 2020 mod 8% i 2015), mens andelen af unge på kontanthjælp er tæt på halveret (35% i 2020 mod 63% i 2015).
Halvdelen af de unge (53%) havde psykiatriske diagnoser, som har medført psykiatriske indlæggelser samt besøg på psykiatrisk skadestue. Heraf har 76% ikke længere haft behov for psykiatrisk behandling. Oplysninger fra Børn og Unges Trivsel viser ydermere, at 5 ud af de 6 kendte misbrugere i Projekt UNIK hold 1 er kommet ud af deres misbrug.
I SROI-analysen er der indregnet værdien af bedre trivsel og selvværd, reduceret ensomhed og isolation, værdien af at have et socialt netværk, færre overførsler (kontanthjælp), øget beskæftigelse (selvforsørgelse) og reduceret behov for psykiatrisk indlæggelse eller besøg på psykiatrisk skadestue samt reduceret misbrug. I den forbindelse er der indregnet ændringer i nettobidrag fra kontanthjælp til job samt reducerede omkostninger til psykiatri.
På baggrund af SROI-analysen finder vi, at Projekt UNIK genererer en samfundsøkonomisk nettoværdi på 41,2 mio. kr. over 5 år. Dette giver en social cost benefit ratio (SCBR) på 9, hvilket betyder, at for hver krone investeret i Projekt UNIK får samfundet 9 kr. igen. Det svarer til et årligt afkast – den såkaldte social return on investment (SROI) – på hele 48 pct. Dette er udtryk for at investeringen i de tidligere anbragte unge gennem Projekt UNIK-indsatsen, baseret på de i rapporten angivne data og antagelser, er en fornuftig investering set fra et økonomisk, socialt og samfundsmæssigt perspektiv.
Læs hele rapporten her: Projekt UNIK 2021 (evaluering)