FødevareBanken bekæmper både madspild og madfattigdom ved at indsamle overskudsmad fra supermarkeder og fødevareproducenter, for derefter at fordele det til organisationer, der arbejder med socialt udsatte.

Økonomer Uden Grænser har siden 2014 årligt beregnet de samfundsøkonomiske gevinster ved FødevareBankens arbejde.

Den nye rapport viser, at Fødevarebanken i 2021 indsamlede 1.573 tons overskudsmad, hvilket svarer til 14.982 familiers årlige madspild. I stedet for at blive kasseret, blev den indsamlede mad i stedet til over 3,9 millioner måltider. Ved at bruge overskudsmaden frem for at producere ny mad, sparede FødevareBanken samfundet for udledning af 1.573 tons CO2. En almindelig personbil skulle køre over 11,8 millioner kilometer – svarende til 295 gange rundt om jorden – for at udlede samme mængde CO2.

Samlet set fik samfundet – alene i 2021 – mindst 2,71 kr. igen for hver krone investeret i FødevareBanken.

Find den nye rapport samt rapporterne fra de foregående år her.

Samfundet kan spare millioner ved at investere i tidligere indsatte og kriminelle, viser ny rapport fra Økonomer Uden Grænser og InnoSocial”. I rapporten, som er udarbejdet i samarbejde med High:five og i forlængelse af dialog med Justitsministeriet og Kriminalforsorgen, anbefaler Økonomer Uden Grænser og InnoSocial en årlig investering på 25 millioner kroner målrettet unge med en kriminel løbebane. Ved at bringe disse unge i job og uddannelse gennem skræddersyede job- og uddannelsesmatch kan samfundet opnå en betydelig samfundsøkonomisk værdi, herunder en budgetøkonomisk og social værdi. High:five vurderer, at det er muligt at skalere indsatsen, og ØUG og InnoSocial ser store perspektiver i en yderligere skalering af indsatsen.

High:five hjælper tidligere straffede i job og uddannelse for at give dem en fremtid uden kriminalitet og hjælper samtidig samfundet med øget udbytte af kvalificeret arbejdskraft. Årlige evalueringer fra DISCUS viser stabil udvikling, stærkt tværfagligt arbejde og bred anerkendelse blandt samarbejdspartnere.

Økonomer Uden Grænser har i tidligere rapport undersøgt, hvilke forandringer High:fives OPS-kurser skaber for de indsatte, deres nærmeste, arbejdsgiverne og samfundet som helhed. Rapporten bygger på to cases, hvor indsatte, der har deltaget i et OPS-kursus, er blevet interviewet.

Til opsummering viser High:five interventionen lovende resultater i kampen mod kriminalitet og arbejdsløshed. Med 500 individuelle jobmatches og 400 OPS-uddannelsesmatches årligt forventes det at skabe en samfundsøkonomisk bruttoværdi på 443 millioner kroner over 5 år. Forudsætninger for deltagelse er motivation til at gå i job eller uddannelse, en stabil bopæl, stoffrihed og at have lagt kriminaliteten bag sig. High:five kan spille en vigtig rolle i kampen mod kriminalitet og arbejdsløshed ved at skabe mere beskæftigelse, mindre kriminalitet, øget købekraft, mere uddannelse, øget selvværd og mindre misbrug.

Fordelingen af de budgetøkonomiske gevinster mellem stat og kommune er 70% og 30% henholdsvis, og nettobidraget fra kontanthjælp til job betyder øgede skatteindtægter og direkte besparelser for både kommune og stat. Det forventes, at High:five interventionen vil skabe betydelige økonomiske gevinster for samfundet ved at reducere recidiv blandt deltagere, øge beskæftigelsen via uddannelse og mindske offentlig forsørgelse.

Læs hele analysen her:

FødevareBanken bekæmper både madspild og madfattigdom ved at indsamle overskudsmad fra supermarkeder og fødevareproducenter, for derefter at fordele det til organisationer, der arbejder med socialt udsatte.

Økonomer Uden Grænser har siden 2014 årligt beregnet de samfundsøkonomiske gevinster ved FødevareBankens arbejde.

Den nye rapport viser, at Fødevarebanken i 2020 indsamlede 1.377 tons overskudsmad, hvilket svarer til 32.792 enkeltpersoners årlige madspild. I stedet for at blive kasseret, blev den indsamlede mad i stedet til over 3,4 millioner måltider. Ved at bruge overskudsmaden frem for at producere ny mad, sparede FødevareBanken samfundet for udledning af 1.274 tons CO2. En almindelig personbil skulle køre over 9,8 millioner kilometer – svarende til 245 gange rundt om jorden – for at udlede samme mængde CO2.

Samlet set fik samfundet – alene i 2020 – mindst 1,95 kr. igen for hver krone investeret i FødevareBanken.

I år har metoden desuden fået et grundigt eftersyn, der har ført til ændringer, der gør resultatet endnu mere pålideligt. F.eks. er der frem for udelukkende at se på, hvad FødevareBanken gør med overskudsmaden, blevet set på, hvad alternativet have været og, hvad gevinsten for samfundet kunne have været i dette tilfælde. En del af maden ville formentligt være blevet omdannet til biogas, som kunne fortrænge brugen af fossile energikilder som gas og olie. Denne potentielt missede gevinst er derfor blevet fratrukket den CO2-udledning, som FødevareBankens indsats forhindrer i form af mindre nyproduceret mad samt værdien af denne CO2-nedbringelse. Desuden har vi indført en mere konservativ antagelse om, hvor meget af den mad, som modtagerorganisationerne modtager, der nedbringer organisationers indkøb af ny mad. Hvor vi tidligere har antaget at den modtagne mad erstattede indkøb af ny mad 100 pct. har vi i den nye rapport kun antaget at 50 pct. af den modtagne mad erstatter indkøb af ny mad.

Derudover er der siden vores første rapport for FødevareBanken blev udgivet i 2014 sket meget på området, f.eks. i forhold til udregninger af fødevarers klimaaftryk. Bl.a. har CONCITO udgivet Den Store Klimadatabase, hvor det er muligt at finde udledningen af CO2-ækvivalenter på meget detaljeret niveau. Det har gjort det muligt at beregne et meget mere præcist estimat for, hvor meget reduktionen af CO2-ækvivalenter FødevareBankens arbejde medfører.

Endelig har vi også kigget på vores prisberegning af fødevarerne. Da vi lavede den første rapport i 2014, indsamlede vi en masse priser på, hvad forskellige fødevarer kostede i discountsupermarkederne. For at undgå det omfattende arbejde med at indsamle priser hvert år, har vi fremskrevet priserne med inflationsudviklingen ved hjælp af forbrugerprisindekset. Men da prisen på fødevarer er steget mere end det samlede prisindeks, har fremskrivningen være mindre og mindre retvisende for hvert år. I stedet har vi i år fremskrevet priserne individuelt for hver enkelt fødevaretype, så værdien af den samlede mængde fødevarer, FødevareBanken har indsamlet nu er mere præcis.

Find den nye rapport samt rapporterne fra de foregående år her.

I den forbindelse er vores formand, Rasmus Rifsdal, blevet interviewet. Læs det fulde portræt og interview her.

Der er mange udsatte unge, der lever på kanten af det øvrige samfund. En del af de udsatte unge får ikke en uddannelse, eller tilknytning til arbejdsmarkedet. I de mest alvorlige tilfælde er der også tale om unge, der kommer ud i kriminalitet, stofmisbrug eller hjemløshed. Et liv på kanten af det øvrige samfund giver først og fremmest et mindre tilfredsstillende liv for den enkelte, men det er også forbundet med store omkostninger for velfærdsstaten.

Projekt UNIK er en helhedsorienteret indsats, målrettet tidligere og nuværende anbragte unge mellem 18 og 30 år, der vurderes at have behov for støtte i overgangen til voksenlivet og derved øge målgruppens inklusion, både i det sociale liv, samfundslivet og arbejdslivet.

Økonomer Uden Grænser udarbejde i 2018 et forecast på værdien af en fremskrevet effekt af Projekt UNIK for de 49 tidligere anbragte unge, der startede på Projekt UNIK hold 1 ved årsskiftet 2015/16. I denne analyse evaluerer vi projektet på baggrund af den faktiske udvikling, der har fundet sted fra 2015-2020.  

Undersøgelsen viser, at 65 pct. af de unge var på overførelsesindkomst, da de startede i Projekt UNIK hold 1 ved årsskiftet 2015/16. Endvidere havde 53 pct. en eller flere psykiatriske diagnoser og ca. 10 pct. havde misbrug. Analysens resultater, som er baseret på data om udvikling hos de unge fra 2015 til 2020, viser bl.a. at 74 pct. opnår bedre trivsel og selvværd, 68 pct. oplever reduceret ensomhed og isolation og 63 pct. oplever, at har de har fået et stort og godt social netværk. Denne udvikling giver et godt grundlag for yderligere udvikling af nødvendige sociale kompetencer, som muliggør, at de unge kan udvikle faglige kompetencer gennem uddannelse, praktik, og derved komme i beskæftigelse. I 2020 ses det, at næsten halvdelen af de unge er kommet i beskæftigelse (43% i 2020 mod 8% i 2015), mens andelen af unge på kontanthjælp er tæt på halveret (35% i 2020 mod 63% i 2015).

Halvdelen af de unge (53%) havde psykiatriske diagnoser, som har medført psykiatriske indlæggelser samt besøg på psykiatrisk skadestue. Heraf har 76% ikke længere haft behov for psykiatrisk behandling. Oplysninger fra Børn og Unges Trivsel viser ydermere, at 5 ud af de 6 kendte misbrugere i Projekt UNIK hold 1 er kommet ud af deres misbrug.

I SROI-analysen er der indregnet værdien af bedre trivsel og selvværd, reduceret ensomhed og isolation, værdien af at have et socialt netværk, færre overførsler (kontanthjælp), øget beskæftigelse (selvforsørgelse) og reduceret behov for psykiatrisk indlæggelse eller besøg på psykiatrisk skadestue samt reduceret misbrug. I den forbindelse er der indregnet ændringer i nettobidrag fra kontanthjælp til job samt reducerede omkostninger til psykiatri.

På baggrund af SROI-analysen finder vi, at Projekt UNIK genererer en samfundsøkonomisk nettoværdi på 41,2 mio. kr. over 5 år. Dette giver en social cost benefit ratio (SCBR) på 9, hvilket betyder, at for hver krone investeret i Projekt UNIK får samfundet 9 kr. igen. Det svarer til et årligt afkast – den såkaldte social return on investment (SROI) – på hele 48 pct. Dette er udtryk for at investeringen i de tidligere anbragte unge gennem Projekt UNIK-indsatsen, baseret på de i rapporten angivne data og antagelser, er en fornuftig investering set fra et økonomisk, socialt og samfundsmæssigt perspektiv.

Læs hele rapporten her: Projekt UNIK 2021 (evaluering)

FødevareBanken bekæmper både madspild og madfattigdom ved at indsamle overskudsmad fra supermarkeder og fødevareproducenter, for derefter at fordele det til organisationer, der arbejder med socialt udsatte.

Økonomer Uden Grænser har siden 2014 årligt beregnet de samfundsøkonomiske gevinster ved FødevareBankens arbejde.

Den nye rapport viser, at Fødevarebanken i 2019 indsamlede 1.350 tons overskudsmad, hvilket svarer til 12.859 familiers årlige madspild. I stedet for at blive kasseret, blev den indsamlede mad i stedet til over 3,4 millioner måltider. Ved at bruge overskudsmaden frem for at producere ny mad, sparede FødevareBanken samfundet for udledning af 1.945 tons CO2. En almindelig personbil skulle køre over 15 millioner kilometer – svarende til 383 gange rundt om jorden – for at udlede samme mængde CO2.

Samlet set fik samfundet – alene i 2019 – mindst 1,96 kr. igen for hver krone investeret i FødevareBanken.

Find den nye rapport samt rapporterne fra de foregående år her.

Minoritetsetniske unge (unge med ikke-vestlige oprindelse) er generelt mere udsatte for social kontrol end majoritetsetniske unge (unge med dansk eller vestlig oprindelse). Eksempelvis oplever 19 pct. af minoritetsunge, at de har begrænset selvbestemmelse i forhold til valg af partner, mens andel kun er 4 pct. for majoritetsunge.

LifehackDKs indsats er en fokuseret helhedsorienteret, rehabiliterende og tværfaglig tilgang, gennem syv indsatser, som målrettet sigter efter at give overblik, struktur, viden og netværk til de unge. Hos Lifehack får de unge konkret støtte og rådgivning til at tage ejerskab over deres egen identitet og mulighed for at opbygge en ny tilværelse.

Økonomer Uden Grænser har evalueret indsatsen, og resultaterne viser, at de unge opnår øget selvtillid, mindre ensomhed og mindre stress. At de unge opnår en øget kontrol over eget liv og sikkerhedsfølelse, hvor de ikke længere føler sig sikkerhedstruede, som følge af social eller religiøs kontrol. At de afvikler deres gæld og opnår større økonomisk stabilitet. At de får juridisk rådgivning på voldssager, som ellers ikke ville være blevet anmeldt, dels fordi de unge frygter, at udøverne af kontrollen skal opdage det, og dels fordi de unge har mistro til systemet.

Over fem år genererer LifehackDK en samfundsøkonomisk værdi på 27,8 mio. kr. Omkostningerne til indsatsen beløber sig til 1,8 mio. kr., og nettogevinsten er således på 26,0 mio. kr. Dette giver en social cost benefit ratio (SCBR) på 14,9, hvilket betyder at for hver krone investeret i Lifehack får samfundet 14,9 kr. igen. Det svarer til et årligt afkast – den såkaldte social return on investment (SROI) – på hele 57 pct.

Læs mere og find hele rapporten her.

LifehackDK var på analysetidspunktet en indsats under organisationen Exitcirklen, men er fra 2020 forankret i den selvstændige organisation LØFT. Indsatsen skifter samtidigt navn til Evolve, og bliver en af LØFTs hovedindsatser.

Comeback Camp tilbyder unge marginaliserede kriminalitetstruede mænd et fællesskab, der ligner det, de kender fra gaden, men med konstruktive værdier, og anvender boksning som omdrejningspunkt i arbejdet med målgruppen.

Ved indsatsens start angav 75 pct. af deltagerne, at deres primære sociale netværk var i bandemiljøet eller et andet kriminelt miljø, mens 100 pct. af deltagerne havde begået kriminalitet de foregående fem år – herunder våbenbesiddelse, grov vold, røveri samt afpresning og trusler.

I løbet af de 29 uger, som deltagerne på undersøgelsestidspunktet i gennemsnit havde været i programmet, havde ingen begået ny kriminalitet. De unge havde samtidig mindsket eller helt stoppet deres misbrug, havde forbedret deres helbred, og sov bedre om natten, var mindre stressede, og følte sig mere trygge samt havde mere ro, end før de startede i Comeback.

En fremskrivning på baggrund af de hidtidige resultater viser, at Comeback Camp over en femårig periode vil generere en samfundsøkonomisk værdi på godt 5,6 mio. kr. Omkostningerne til indsatsen beløber sig til knap 1,2 mio. kr., og nettogevinsten er således på knap 4,5 mio. kr. Dette giver en social cost benefit ratio (SCBR) på 4,8, hvilket betyder at for hver krone investeret i Comeback får samfundet 4,8 kr. igen. Det svarer til et årligt afkast – den såkaldte social return on investment (SROI) – på hele 30 pct.

Værdien inkluderer både en social og en økonomisk værdi. Den sociale værdi omfatter den øgede trivsel, de unge opnår ved at komme ud af deres misbrug, få en læreplads samt deres øgede nettoindtægt. Den økonomiske værdi omfatter statens og kommunens reducerede udgifter til kontanthjælp, øgede skatteindtægter samt statens reducerede omkostninger ved kriminalitet.

Læs mere og find hele rapporten her.

Et af High:fives projekter består i at formidle et samarbejde mellem kriminalforsorgen og private virksomheder, der tilbyder kurser til de indsatte i åbne fængsler. Indsatsen kaldes i daglig tale OPS-kurser (Offentligt/Privat samarbejde), og har som formål at virksomheder integrerer de indsatte på arbejdsmarkedet.

Økonomer Uden Grænser har gennem et case-studie kortlagt, hvilke forandringer OPS-kurserne skaber for både de indsatte, deres nærmeste, arbejdsgiverne og samfundet som helhed. I rapporten gennemgås to cases baseret på interviews med indsatte, som har gennemført et OPS-kursus.

Rapporten redegør for, hvordan de indsatte opnår øget selvværd, får mod på at uddanne sig yderligere, bliver motiveret til at stoppe deres stofmisbrug, og dermed samlet set øger deres muligheder for at bryde med den kriminelle løbebane, når de kommer ud af fængslet.

Læs mere og find hele rapporten her.

Økonomer Uden Grænser inviterede i går til introaften for alle interesserede. Over 100 dukkede op for at høre mere ØUG, vores arbejde, sociale investeringer, og mulighederne for at blive frivillig i ØUG. I aftenens anledning præsenterede vi, vores nye fællesskab for frivillige: ØUG Community.

ØUG Community er et fagligt socialt fællesskab for alle interesseret i sociale investeringer, og det arbejde Økonomer Uden Grænser laver.  ØUG Community engagerer studerende så vel som færdiguddannede i en ny form for frivillighed.

ØUG Community er en platform, der samler ildsjæle og giver dem et fagligt og udviklende fællesskab, hvor medlemmerne kommer fra forskellige uddannelser på tværs af studieår. Sammen bidrager medlemmerne til et konkret, fælles mål om at styrke social forandring gennem Økonomer Uden Grænsers virke. Gennem dette fællesskab skabes der et unikt tværfaglig fællesskab, der prøver at belyse social forandring gennem forskellige metoder, og løse sociale problemer med forskellige værktøjer.

ØUG Community investerer i mennesker, og som medlem får man styrket sine færdigheder og udviklingsmuligheder, samt udvidet sit netværk. Desto mere aktiv man er som medlem, desto mere ansvar bliver man tildelt, og dermed får man mere komplicerede opgaver.

Vi optager medlemmer til ØUG Community 1-2 gange om året. Første ansøgningsrunde er åben nu og har ansøgningsfrist d. 1. december 2019. Læs mere om ØUG Community og find jobopslaget her.