Som frivillig i Økonomer Uden Grænser er du med til at gøre en forskel for sociale organisationer, og forbedrer deres muligheder for at hjælpe andre. Du får samtidig mulighed for at bruge dine faglige kompetencer til at løse en konkret problemstilling.

Du behøver ikke være økonom for at være frivillig i Økonomer Uden Grænser. Vi har brug for folk som kan kommunikere vores analyser, styre vores website, hjælpe med at styre vores organisation, strukturere vores frivillig-arbejde og meget mere. Er du samfundsfaglig, psykologistuderende, antropolog, CBS´er eller noget helt andet, og har lyst til at være frivillig hos os, er du derfor også meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt os på contact@economistswithoutborders.net hvis du ønsker at være frivillig. Du skal skrive dit navn, email, telefon, uddannelse og interesse-område.

Vi slår løbende stillinger op, når vi starter nye projekter.

Til vores analyseopgaver søger vi typisk konsulenter, der har gennemført minimum et år af en økonomi-relateret uddannelse. Et projekt strækker sig normalvis over et halvt års tid afhængigt af projektets omfang, og kræver gennemsnitligt et par timer om ugen. Vi tager selvfølgelig hensyn til at vores frivillige også har studie eller arbejde, der skal passes.

Når du har været med til at gennemføre et projekt og har stiftet bekendtskab med vores metoder og måde at arbejde på, kan du blive projektleder og være med til at lede nye projekter.   

Se vores aktuelle stillingsopslag her.