Social værdi kan være den værdi en gruppe borgere oplever som følge af at deres boligområde er blevet mere trygt, eller den værdi det har for et individ, som oplever ikke længere at være ensom eller isoleret.
Der findes mange forskellige tilgange til at måle social værdi – det er et felt der er under hastig udvikling, både internationalt og i Danmark. I ØUG benytter vi metoder og modeller som bygger på social cost benefit og SROI-tilgange og som bygger på modeller udviklet i England gennem de sidste 10 år. Vi ser ofte, at økonomisk værdi ikke kommer af sig selv, men følger i halen på den sociale værdi, altså når mennesker ændrer adfærd som følge af at have været gennem en intervention. F.eks. ser vi ofte at interventionerne først arbejder med individernes personlige kompetencer (individets mentale kapacitet), for dernæst at arbejde med sociale kompetencer (individets social kapacitet), dernæst faglige kompetencer (individets faglig kapacitet), som ofte danner grundlag f.eks. uddannelse og beskæftigelse og dermed øget netto-bidrag (økonomisk værdi).
På denne måde ser vi ofte at interventionen skaber økonomisk værdi som et bi-produkt, af at arbejde med adfærdsændring eller udvikling hos mennesker. Derfor søger vi at tage udgangspunkt i effektmålinger, som viser den personlig og sociale udvikling, der ligger forud for den faglige, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige samt økonomiske, som traditionelle analyser typisk fokuserer på.
Årsagen hertil er egentlig ganske simpel: det hele starter med, at der er nogle mennesker, der gør noget andet end de ellers ville have gjort, stimuleret af en ydre påvirkning, en indsats, og det er præcis målet med en intervention, at ændre adfærd. Når vi så måler eller kvantificerer den værdi der er skabt, så falder det groft sagt i forskellige kasser. F.eks. har et bande-exit-program, udover økonomisk værdi af at få bandemedlemmer flyttet fra kriminalitet og et liv på kontanthjælp til uddannelse og job, også indflydelse på trygheden i boligområderne, der betyder at forældre ikke behøver at frygte, at deres børn går alene hjem fra skole eller fodbold, det afspejler sig i boligpriser og politiets tryghedsindex. Det er social værdi. Samtidigt oplever individerne i interventionerne en række forandringer, eksempelvis er de mindre stressede for føler ikke længere at de hele tiden skal være på vagt, de behøver ikke tage stoffer for at kunne sove og være med stressen, hvilket påvirker deres sundhed og følelse af at være i bedre form.
Samtidigt oplever de unge, at de kan noget, og de begynder helt konkret at tjene penge gennem job, hvilket giver dem købekraft til at betale for en lejlighed, gå i biografen og invitere deres kæreste ud. Det er også social værdi. Det er med andre ord ikke kun den økonomisk værdi som tæller, social værdi er mindst lige så vigtigt. Ofte ser vi, at den sociale værdi, individernes personlige og sociale kapacitet og udvikling, driver faglig udvikling og resulterer i økonomisk værdiskabelse for samfundet og individet selv.